Loopmodellen

Den mediepædagogiske loopmodel

Den mediepædagogiske loopmodel

Loop-modellen består af fem loops: tema, ramme, teknik, kultur og æstetik og kreativitet. De fem loops påvirker hinanden, og der er ikke fokus på ét mål, men derimod på processen. Den mediepædagogiske loop-model kan bruges af pædagoger til at skabe en kultur for digitale medier, hvor der er plads til at undersøge og eksperimentere. Pædagogen skal støtte barnet i dette. (Kusk, 2015)

Tema:

Vi har valgt, at vores tema skal være “fællesskab og dét at være en god ven”. Dette har vi valgt, da vi alle på et eller flere tidspunkter har prøvet at føle os uden for fællesskabet eller følt os ensomme i mindre eller højere grad. Vi er hermed motiveret for at hjælpe med at styrke børnenes relationer til hinanden i vores målgruppe, Troldhøj Børnehave.

Vi ønsker at høre børnenes perspektiv på, hvordan man er en god ven, mens vi på samme tid tager udgangspunkt i teori som inklusionsblomsten af Rasmus Alenkjær. Inklusionsblomsten handler om, at børnene skal være til stede i fællesskabet og få tilgodeset deres behov. Samtidigt skal de føle sig anerkendte og accepterede og føle, at de kan deltage aktivt i de aktiviteter, der foregår (Bohr, 2015). Dette er en kultur, vi ønsker at fremme i samarbejde med vores samskabelsespartner.

Ramme:

Vores forløb foregår indenfor to rammer. Vores ramme er sat i et fantasiunivers, hvor vi selv har valgt at være aktører i form af dragen, Dina, og hendes unge Dino. Fra børnehavens side kommer det til at foregå i Troldhøj Børnehave. Kommunikationen mellem børnehaven og os kommer til at foregå på vores blog “Dragen Dinas eventyr”.
Dina har brug for hjælp fra børnene til at vise Dino, hvordan man er en god ven samt finde nogle venner til ham.

Vi er inspireret af lovgivningen i form af læreplanstemaet social udvikling. Der står i læreplanstemaet §5 Stk. 1: “Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.” (Retsinformation, 2018). Det passer ind i det, som vi gerne vil lave med børnene. Vi ønsker at skabe en dialog mellem dragen og børnene omkring, hvordan man er gode ved hinanden, og hvordan man sørger for, at ingen er ude for fællesskabet og dermed inkluderet.

Desuden er vi blevet inspireret af læreplanstemaret kultur, æstetik og fællesskab. Her står blandt andet, at “Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber”, og at det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte og stimulerer “børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.” (Retsinformation, 2018). Vi ligger igennem vores proces op til, at børnene får fingrene i forskellige medier og materialer som fx papir, farveblyanter, tablets/iPads samt video.

Vi vil guide vores samskabelsesinstitution i form af et lille eventyr med dragen, Dina, og sønnen, Dino. For at lave denne historie vil vi benytte os af en åben tilgang til historien, hvor børnene og pædagogerne har rum og plads til at være medbestemmende i, hvordan Dino finder ud af, hvordan man er en god ven.

Vi ønsker at arbejde abduktivt, da det er med til at sætte et samskabelsesprojekt i gang, at man veksler imellem faste og løse rammer (kilde). Når vi sender vores første produkt afsted, har vi lavet faste rammer omkring, hvad temaet handler om, men det ligger op til, at børnehaven selv kan være kreative i dét, de sender tilbage til os. På den måde har de medbestemmelse og indflydelse på, hvad der skal ske, og hvordan processen skal forme sig fremadrettet. Derfor er vi åbne overfor børnehavens inputs, og hvordan vi skal arbejde ud fra det.

Teknik:

I forhold til teknik kan vi dele det op i vores brug og børnenes brug af teknik og medier. Vi ønsker selv at anvende redigeringsprogrammer, hvor vi ved hjælp af animationer og andre hjælpemidler vil skabe en platform, hvorfra vi vil nå børnenes interesse. Deri vil vi illustrere vores tema igennem en lille historie, hvor vi vil lægge lydspor henover.
Dette er ikke noget, vi har prøvet før, og på den måde skal vi selv eksperimentere med de forskellige medier, herunder både bloggen og redigering.

I vores samskabelsesprojekt lægger vi op til, at børnene skal benytte sig af tablets/iPads. Vi ønsker ikke at stille for høje krav til, hvad børnene kan bruge af medier, men at pædagogen og børnene selv kan være med til at justere niveauet, så det er tilpasset deres zone for nærmeste udvikling (Andersen og Brøndsted, 2012). Da dette er et samskabelsesprojekt, kan vi ikke vide, hvilket produkt vi får tilbage, men vi ligger i vores hårde serv/første produkt op til, at børnene kan tegne en ven til dragen og sende den til os. Derudover ønsker vi, at pædagogen og børnene åbner op for en dialog omkring, hvordan man er en god ven, og hvordan det føles at være udenfor samt fortælle hvorfor deres drage er en god ven og så evt. filme børnene, hvor de snakker om deres drage og sende til os. Hvordan børnehaven ønsker at svare på vores video, er selvfølgelig op til dem selv.

Æstetik og kreativitet:

Vi bringer elementer som billedkunst i spil i form af tegninger, hvor børnene har mulighed for at tegne en fantasiven til vores drage fx havfruer, feer, drager mm. Derudover bringer vi video og lyd i spil i form af, at børnene skal filme og præsentere deres fantasiven i en video, som de selv skaber, og som derefter skal sendes til os.

Vi vil selv skabe et fantasiunivers med dragerne, Dina og Dino, og derefter lægger et lydspor på, hvor vi snakker for dragen. Fantasivennerne skal bruges i vores univers, da de skal hjælpe Dino på vej til at blive en del af fællesskabet.

Kultur:

Pædagogerne skal filme børnene under processen, når de fortæller om deres drage.

Vi ønsker i denne proces at styrke fællesskabet og måden hvorpå man kan bruge medier til dette. I stedet for at børnene skal blive passive forbrugere af medierne, ønsker vi, at de bliver aktive skabere i en meningsfuld proces. Igennem vores aktivitet er børnene medskabende og får indflydelse på, hvordan processen former sig. Vi vil i samarbejde med institutionen skabe/styrke en kultur, hvor børnene har empati, respekt og forståelse over for hinanden og have forståelse for, hvad er god ven faktisk er. Derudover skal børnene ikke blot bruge medier til underholdning, men til noget mere meningsfuldt - nemlig til at udtrykke sig om sine egne følelser og tanker (Goffman, 2014).

Dette er vores bud på, hvordan man kan gøre brugen af medier mere meningsfuld i børnenes hverdag.